Her kan du læse mere om vores tanker bag projektet. Du kan blandt andet gå på opdagelse i vores 'Problem framing', som argumenterer for, hvorfor det er relevant at fremme børns digital dannelse - Samt hvorfor biblioteket er en yderst interessant ramme herfor.
Denne webside er udviklet som en reaktion på den stigende udbredelse af kunstig intelligens
i vores samfund, særligt med henblik på at fremme børns digitale dannelse.
Vores mål er at tilbyde biblioteker landet over en ressourcebank, hvor børn kan udforske
og lære om kunstig intelligens på en legende og kreativ måde.
Ved at inddrage kunstig intelligens i kreative provesser, ønsker vi at skabe et læringsmiljø, der
ikke kun styrker børns kreativitet, men også fremmer deres evne til at tænke innovativt og kritisk.
Gennem hjemmesidens forskellige workshops vil vi gerne tilbyde børn konkrete oplevelser med avanceret teknologi.
Ved at kombinere kunstig intelligens med analoge elementer som historiefortælling eller genbrugsmaterialer, sigter vi
mod at skabe gode rammer for legende og eksperimenterende processer, der understøtter digital dannelse.
På denne måde tror vi på, at vi kan medvirke til at ruste børn til at navigere i en kompleks digital
verden, men også inspirere dem til at blive aktive og bevidste skabere, med plads til innovation
og kritisk tænkning.
Leg-med-ai.dk udvikler spændende og eksperimenterende forløb, der kobler det analoge og digitale i en kreativ og samskabende proces. Vi tilbyder workshops og aktiviteter, der kombinerer leg og læring med AI-teknologier, målrettet børn. Vores vision er at skabe inspirerende oplevelser, hvor deltagerne kan udforske og forstå de muligheder, som kunstig intelligens bringer med sig, gennem legende og kreative processer.